Holdturnering er 4-6 af små turneringer mod andre klubber, og alle kan være med uanset om man har spillet før eller om man har flere års erfaring. Vi tilstræber at sammensætte nogle hold, der er nogenlunde jævnbyrdige, og de hold vil så komme til at spille mod andre hold på samme niveau.

Holdturnering er en rigtig god mulighed for at komme ud spille rigtige kampe i trygge rammer. Klubbens primære mål er ikke nødvendigvis at vinde, men derimod at vores spillere kommer ud og får nogle gode oplevelser med badminton sammen med kammerater og forældre.

At være med til holdturnering koster ikke ekstra.

Hvad er en holdkamp

Der er fire spillere på hvert hold, som så møder et andet hold med fire spillere i en holdkamp.

I en holdkamp skal alle spille en single og en double, hvilket i alt bliver til 6 kampe bestående af 4 singler og 2 doubler. På hver spilledato skal man spille 2 holdkampe, så spillerene skal typisk spille to singler og to doubler på hver spilledato.

Geografi

Vi spiller i rækker under DGI Østjylland. Det vil sige, at holdene kommer til at spille i nærområdet. Det kan eksempelvis være i Hinnerup, Hammel, Tilst, Tranbjerg, Ørsted, Stilling eller tilsvarende steder. Mindst en af spilledato kommer til at blive hjemme i Østervangshallen i Hadsten.

Holdleder

På alle hold er der tilknyttet en holdleder. Holdlederens primære opgave er at sørge for at sætte holdet, at alle spillere på holdet ved, at de skal spille på den givne dato og at koordinere transport. Når man kommer til spillestedet skal man melde holdets ankomst og aflevere holdopstilling til runde arrangør.

Det er absolut ikke en forudsætning, at man har forstand på badminton.

Forælder

Den primære opgave som forældre er transport og supportJ

Holdet skal spille ca. 4-6 gange i løbet af sæsonen (altid lørdage/søndage) hvilket typisk betyder at man skal køre en enkelt gang i løbet af sæsonen.

I er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os på hadstenbk@gmail.com eller til hold -turneringskoordinatoren René Binderup tlf. 41 16 97 20 mail rd-binderup@hotmail.com

Østervangshallen

Overgårdsvej 5, 8370 Hadsten

Vestjysk Bank Arena

Hadbjergvej 12, Hadsten

Bavnehøjsskolens gymnastiksal

Skovvangsvej 20, Hadsten
©2018 Hadsten Badmintonklub